Perfekt til børnefamilier og samtidig med super forældreafdeling.
4 værelser, 2 nye badeværelser og kæmpe opholdsrum. En virkelig optimal indretning uden spildplads.
Søger I bolig i børnevenligt område nord for København, så se her! Vi befinder os i et attraktivt og børnevenligt område i Kokkedal, under 5 km. fra Hørsholm Midtpunkt og 30 min. kørsel fra Rådhuspladsen i København.
En yderst velholdt og meget velbeliggende villa for enden af lille lukket vej direkte ud til grønne omgivelser med fælles legeplads til børn. Området er attraktivt og eftertragtet for mange børnefamilier, fordi der er stisystem i området, så børn trygt kan løbe rundt i kvarteret og nemt og bekvemt gå til og fra skolen.
En meget privat og ugenert have, hvor der ikke er indsyn fra naboer. Haven er forholdsvis nem og overkommelig at passe. Sælger har anlagt en kæmpe fliseterrasse, hvor der er sol fra morgen til aften.
Velkommen indenfor i de 161 velindrettede m2, som har følgende indretning: Stor og møblerbar entré/bryggers, 2 gode børneværelser, flot nyt badeværelse med gulvvarme (2022), nyt køkken fra Kvik (2020), som er i åben forbindelse til husets store vinkelstue, som er husets hjerterum. I stuen er der brændeovn og udgang til terrasse. Et fint børneværelse samt et stort soveværelse med adgang til eget lækkert badeværelse med både brus og badekar (2020). Endvidere er den originale entré omdannet til et walk in closet.
Ydermere forefindes en carport med dertilhørende redskabsskur.
Villaen har et fint energimærke med karakteren C. Villaen er passet og plejet igennem og fremstår i rigtig god stand. Udover at have skiftet køkken og 2 badeværelser, har sælger udskiftet sternbrædder, tagrender og nedløbsrør, lagt nye gulve i hele huset, som kan slibes 5-6 gange.