Søger du/I en klassisk murermestervilla, hvor man kan sætte sit eget præg, så er Ålsgårde Stationsvej 8 måske dit/jeres nye bolig. En skøn central beliggenhed i Ålsgårde med stisystem til Ø-vejene, hvor der bor mange børnefamilier og med ca. 2 min. gang til stationen og Ålsgårde Centeret med dagligvarebutikker mm.
Villaen ligger på en ugenert 783 m2 grund.
Smøg ærmerne op og projektet kan starte. Der er massive plankegulve som de fleste vil slibe. I 1970érne valgte man at opsætte trælofter, men afmonterer man disse, vil man kunne øge loftshøjden og genskabe nogle hvide fine gipslofter, der hører til i en klassisk murermestervilla. Måske du også laver nyt køkken og nyt badeværelse, sætter filt på væggene og indretter huset, som du selv ønsker.
Villaen har et boligareal på 112 m2 hertil en tør kælder på 64 m2. Entré hvorfra der er flot svunget trappe til 1. sal og nedgang til kælder, stor lyst opholdsstue og ligeledes stor spisestue. Ældre køkken. Lille mellemgang hvorfra der er et toilet samt udgang til baghave. Første salen har et kæmpe soveværelse. Et godt børneværelse eller kontor. Stort badeværelse. Kælderen er med 3 disponible rum og udgang til baghaven.
Jf. energimærke udarbejdet d. 29. september 2023, er det beregnet energiforbrug til fyringsolie kr. 31.100,- og kr. 1.900,- til el opvarmning. Investerer man kr. 153.700,- kan varmeforbruget reduceres til kun kr. 5.600,- om året, jf. energimærket.
Nuværende boligskatter udgør til sammen kr. 40.129,- fremtidens boligskat som træder i kraft pr. 2024 vil ændre sig hvert andet år og varierer alt efter hvad den offentlige værdiansættelse af ejendosmværdi og grundværdi bliver. Såfremt de foreløbige vurderinger bliver gældende får man en skattelettelse på kr. 12.509,-.
Få en personlig fremvisning, ring til Wilstrup Bolig på tlf. 8181 6767