Roligheds Alle 32, Mørdrup, 3060 Espergærde

Espergærdes bedste udsigt - Total fred og ro med 10 minutters gang til ALT!





Espergærdes bedste udsigt - Total fred og ro - med 10 minutters gang til ALT!

Roligheds Allé 32 har en af Espergærdes allerbedste beliggenheder med utrolig betagende udsigt til det fredede bakkelandskab. Allerede, når man kører op ad Roligheds Allé ser man de smukke gamle lindetræer, som sikrer, at ingen kører for hurtigt … 2 biler kan kun passere hinanden, hvis den ene holder ind til siden. Et stykke op ad vejen begynder foldene, der ligger brede i skovbrynet med de store gamle løvtræer, og med grussti op til Egebæksvang skov og Flynderupgård. Helt tæt på skøn natur, fred og ro - og samtidigt tæt på alt det praktiske.

Nummer 32 ligger for enden af den blinde vej, og selvom der kun er 8 minutter til Kystbanen fra huset, svinger banen væk fra vejen, så der er fuldstændig ro i hus og have både dag, aften og nat. Ingen form for trafikstøj, ingen larm fra gaden eller andre færdselsårer.

Haven, der har både en stor forhave og baghave, er helt ugenert, er indrettet som klimavenlig og bi & insektvenlig have. Der er 2 afdelinger. Forhaven mod syd er er fyldt med krydderurter og blomster, hvoraf hovedparten er spiselige og tiltrækkende for de bier, der holdes 2 huse væk. Baghaven er mere nyttehave med køkkenhave bede, grusstier, æbletræer, nøddehegn og bærbuske. Helt i læ af høje hække og gamle egetræer. Om foråret blomstrer hele haven i flere måneder med et væld af hvide rhododendron … også på ydersiden af hegnet mod cykelstien.

Villaen er opført i 1965 og tilbygget i 2008. Velkommen indenfor i de 206 m2 bolig, som er indrettet som følgende: Entré med skabsvæg, stor præsentabel forstue, vinrum, næsten 40 m2 dagligstue med oceaner af lys, forældresoveværelse med udgang til den store terrasse og flotte udsigt, kæmpe badeværelse med både brus og karbar, hvorfor du kan nyde udsigten. Lyst og funktionelt køkken/alrum med plads til den store familie eller gæster rundt om det store langbord. Fra køkkenet er der ligeledes udgang til terrasse og udsigt. Bryggers med vaskesøjle.
På 1 sal er der to store værelser med skabe, badeværelse med brus og gulvvarme, åbent rum med loft til kip og stort vinduesparti, som bruges til kontor og træning, lille repos og trappe op til stort loftsværelse (ej godkendt til beboelse).

Foruden huset er der lukket skur og åbent overdækket cykelskur, og dertil masser af opbevaringsplads under køkkendækket.