Odinshøjvej 7A, Ellekilde, 3140 Ålsgårde

267 etagemeter med udsigt til Øresund fra første sal.

267 etagemeter med 3 badeværelser inkl. 41 m2 lukket opvarmet garage. 

 

Velkommen til Odinshøjvej 7A som er beliggende direkte over for fredskov og som nabo til grund som ikke kan bebygges. Samtidig er man højt hævet på en af de absolut bedste adresser i Ålsgårde. Fra ejendommens første sal og særligt fra en højtliggende terrasse er der fabelagtig udsigt over Øresund og over Ålsgårde. Her er smukt på alle årstiden og alle tidspunkter i døgnet - bare på forskel vis. Haven er anlagt med en fin græsplæne som bliver passet af robotplæneklipperen. Der er dejlig beplantning og smukke træer og man har en følelse af at være ganske ugenert. Der er store skønne terrasser flere steder omkring huset. 


Du ankommer til hjemmet i din bil, hvorfra du trykker på fjernbetjeningen, garageporten går op og du kan køre ind i en flot garage med gulvvarme og grovkøkken. Herfra er der indgang til mellemgang som forbinder til husets entré. Flot og stilrent badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Dejlig spisestue som ligger i åben forbindelse til et kvalitetskøkken med granitbordplade.
Næsten alle hårde hvidevarer i køkkenet er af nyere dato. I spisestuen er der luft-til-luft varmepumpe til hurtig opvarmning/afkøling på de særligt kolde/varme dage. Fra spisestuen er der udgang til terrasseområdet. I samme etagetage forefindes et værelse, som tidligere har været en del af spisestuen. Første salen rummer en virkelig hyggelig stue med loft til kip og dejligt lysindfald fra flere Veluxvinduer samt fra en dobbeltdør ud til en lille altan. Lækkert master badeværelse med samme stilrent design og ligeledes med gulvvarme og bruseniche. I dette badeværelse er der GROHE douche toilet. Soveværelset er stort og med store panoramavinduer ud mod fredskoven og Øresund. Fra soveværelset er der udgang til en af de skønneste tagterrasser man kan ønske sig. Herfra er der flot udsigt over Øresund og over Ålsgårde. Underetagen er høj og tør og i det ene disponible rum er der fri udgang til haven. Derudover er der et disponibelt rum som er indrettet som kontor. I underetagen finder du husets 3. badeværelse, der igen har samme stilrene design og igen med gulvvarme og bruseniche som de 2 øvrige badeværelser. Er der pt. ikke nok værelser i ejendommen så vil man kunne indrette 1-2 ekstra værelser på 1. salen. Ifølge sælger er taget udskiftet for ca. 8 år siden, vinduer og døre er fra år 2016. Der er et lavt varmeforbrug, kun ca. 1.300 m3 gas pr. år. Som bonusinfo er der installeret fibernet. (1000/200).