De fleste vil elske denne bolig.
Beliggenhed og bolig går op i en højere enhed.
En yderst charmerende murermestervilla med udsigt til Øresund og blot 3 minutters gang til parklignende område ved Smørhullet i Jyllandskvarteret. Her kan kælkes og stås på skøjter om vinteren eller gås ture resten af året.
Når du ankommer til ejendommen og parkerer bilen på gaden, bemærker du straks at denne bolig er højt beliggende og noget ganske særligt. Huset har gule mursten, sprossende vinduer og glaseret tegltag, smukke kviste og tagrender samt nedløbsrør af kobber.
Haven er vidunderlig - særligt baghaven, som har stor græsplæne og flere terrasser. Der er bl.a. anlagt en rund fliseterrasse, hvor man sidder total ugenert nede i en gryde. Der er en hævet terrasse, som ligger med direkte udgang fra stuen. Sælgers yndlingssted, i sommerperioden, er på træterrassen, hvor man faktiske kan kigge igennem huset og lige fornemme Øresund i horisonten.
I haven forefindes et godt isoleret værksted og et luksuriøst udhus indrettet med tekøkken, bad, toilet og lille opholdsrum.
Velkommen indenfor i denne skønne villa, som indeholder 207 skønne etagemeter som består af: Entré med trappe til kælder, nydeligt flisebadeværelse med gulvvarme og bruseniche, funktionelt og godt køkken med udsigt til haven, god spisestue, stort dejlig stue med rå murstensvægge (Newyorker væg) samt med udgang til skøn terrasse. Selv fra terrassen kan man igennem huset lige ane Øresund gennem vinduerne.
Fra stuen er der trappe til første salen, som byder på et stort dejligt opholdsrum med loft til kip, glasparti i gavlen samt udgang til balkon. Fra dette skønne rum er der super udsigt over Øresund. Et godt børneværelse. Desuden forefindes et stort skønt forældreværelse med adgang til eget badeværelse, hvor der er badekar. Fra badkaret kan man sidde og nyde udsigten til Øresund.
Høj og tøj kælder på 75 m2 med fine disponible rum. Et bryggersrum med vaskemaskine og brusekabine, endnu et toilet, 2 virkelige skønne disponible rum med bindingsværk og rå murstensvægge. Desuden er der et stort værksted, som kan bruges til mange formål.
Der er lagt dræn rundt om ejendommen.
Lave ejerudgifter trods denne skønne udsigt.
Få en personlige fremvisning, ring til ejendomsmægler Agnieszka Wilstrup på tlf. 28432980.